 |
 |
 |
 |
 |
|
Hvem er online? |
|
Vi har 15 gæster online |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
Love og Vedtægter |
|
|
|
skrevet af Lisbeth Wegener
|
|
søndag, 16 juli 2006 |
|
Vedtægter for Slagelse Svømmeklub - vedtaget 29. maj 2006. | §1 | Navn og hjemsted | | §2 | Formål | | §3 | Klubbens medlemskaber | | §4-7 | Medlemskab | | §8-11 | Generalforsamlingen | | §12-13 | Bestyrelsen | | §14 | Regnskab og formue | | §15 | Revisionen | | §16 | Vedtægtsændringer | | §17 | Opløsning |
| §1 | Klubbens navn er Slagelse Svømmeklub (SSK) og dens hjemsted er Slagelse kommune. Klubbens adresse er lig den til enhver tid værende formands. | | §2 | SSK´s formål er gennem undervisning, konkurrence og motion at fremme interesse og kendskab til svømning, vandpolo, udspring, livredning, water walking, triathlon og andre vandaktiviteter. Ovenstående aktiviteter optages i SSK´s sæsonplan forudsat, at et tilstrækkeligt antal medlemmer tilmelder sig og fastholder interessen. Bestyrelsen beslutter i samarbejde med instruktører og trænere indholdet af sæsonplanen. | | §2.2 | Som en selvstændig afdeling under Slagelse Svømmeklub er Slagelse Tri. | | §3 | Klubben er medlem af Dansk Svømmeunion under Danmarks Idræts-Forbund (DIF). Klubben er medlem af DGI Sorø – (fra 1/1-2007 DGI Vestsjælland) under Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI). Klubben er medlem af Samvirkende Idrætsklubber i Slagelse (SIKS) – (fra 1/1-2007 Slagelse Idrætsråd (SIR)). Klubben er undergivet disses love, vedtægter og bestemmelser. | | §3.2 | Slagelse Tri er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund. | | §3.3 | Vedtægter for Slagelse Tri vedtages på Slagelse Tri´s egen generalforsamling. Denne må ikke stride imod Slagelse Svømmeklubs vedtægter og bestemmelser. | | §4 | I SSK kan alle optages som såvel aktive som passive medlemmer. Bestyrelsen kan dog nægte optagelse af en person, såfremt særlige forhold taler herfor. Som aktivt eller passivt medlem betragtes personer, der har betalt kontingent for sæsonen. | | §5 | Kontingentet består af henholdsvis et grundkontingent og et svømmekontingent. Grundkontingentet fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling eller på en ekstraordinær generalforsamling. Såvel aktive som passive medlemmer skal betale grundkontingentet, der opkræves i 2 rater årligt, forud med forfald 1/8 og 1/1. Svømmekontingentet fastsættes af bestyrelsen for en sæson ad gangen. Alene aktive medlemmer skal betale svømmekontingentet. Svømmekontingentet opkræves i 2 rater årligt, forud med forfald 1/8 og 1/1. | | §6 | Såvel grundkontingentet som svømmekontingentet er bindende for et halvt år ad gangen. Tilbagebetaling af indbetalt kontingent kan kun under ganske særlige omstændigheder finde sted. Beslutning herom træffes af bestyrelsen. Udmeldelse af SSK kan ske med virkning fra den næstkommende sæson, og skal ske skriftligt til formanden eller til SSK´s administrative medarbejder senest den 1/8 eller den 1/1. | | §7 | Ingen personer, der på grund af manglende betaling af kontingent er udelukket fra SSK, kan optages igen som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben. Medlemmerne er forpligtet til at overholde SSK´s vedtægter og bestemmelser. Bestyrelsen kan træffe beslutning om midlertidig eller permanent eksklusion af et medlem, når forhold giver anledning dertil. Beslutningen træffes ved almindelig stemmeflerhed. Vedkommende medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin beslutning, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og medlemmet kan fordre spørgsmålet om eksklusion indbragt for generalforsamlingen, der da træffer den endelige beslutning. Generalforsamlingens beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af vedtægterne.
| | §8 | Generalforsamlingen er, med de indskrænkninger som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle SSK´s anliggender. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i perioden april-maj måned. Indkaldelse sker med mindst 3 ugers varsel ved såvel opslag i svømmehallen som annoncering i et lokalt dagblad. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Dagsordenen bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse ved opslag i svømmehallen. Adgang til deltagelse i generalforsamlingen har medlemmer, forældre til mindreårige medlemmer, medlemmer af SSK´s støtteforening, revisor og de af bestyrelsen særligt indbudte gæster. Stemmeberettiget er alle medlemmer, der er fyldt 16 år og har været medlem af SSK i 3 måneder forud for generalforsamlingen og ikke er i restance. Stemmeberettiget er dog kun medlemmer, der er registreret fremmødt ved generalforsamlingens begyndelse. Der kan afgives stemme i henhold til skriftlig fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem, og at hvert fremmødt medlem - foruden sin egen stemme - kun kan stemme i henhold til én fuldmagt. Forældre/værger til medlemmer under 16 år kan dog på generalforsamlingen, foruden sin egen stemme og én stemme i henhold til fuldmagt, afgive yderligere én stemme pr. medlem under 16 år, for hvem vedkommende er forælder/værge. Der kan i alt kun afgives én stemme pr. medlem. | | §9 | På den ordinære generalforsamling er dagsordenen følgende: 1. Valg af dirigent og evt. protokolfører 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af årsrapport (inkl. det reviderede regnskab) for det forløbne regnskabsår til godkendelse 4. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse 5. Fastsættelse af grundkontingent 6. Behandling af evt. indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse: a. Lige år: 4 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter b. Ulige år: 3 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter 8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant 9. Eventuelt | | §10 | Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede generalforsamlingen. De af dirigenten trufne beslutninger skal på forlangende af et af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer sættes under afstemning. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt flertal, jf. dog §§ 7, 16 og 17. Dirigenten bestemmer fremgangsmåden for afstemning og valg. Efter begæring fra 1/3 af tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer skal afstemning og valg dog foregå på skriftligt grundlag. Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også referat af mødet optages, i det omfang dirigenten bestemmer det. Protokollen underskrives af dirigenten. Har generalforsamlingen truffet afgørelse i en sag, kan denne ikke på ny forelægges på samme generalforsamling. | | §11 | Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/3 stemmeberettigede medlemmer skriftligt indgiver begæring herom til bestyrelsen, ledsaget af motiveret dagsorden. I sidstnævnte tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling indkaldes senest 2 uger efter begæringens modtagelse til afholdelse senest 3 uger herefter. I øvrigt er bestemmelserne i § 8 og § 10 gældende. | | §12 | SSK´s daglige ledelse forestås af en bestyrelse, der repræsenterer klubben i alle forhold. Bestyrelsens kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Ledelsens vedtagne beslutninger og i henhold dertil foretagne handlinger forpligter klubben. Større økonomiske dispositioner samt andre væsentlige forhold skal dog forelægges generalforsamlingen til vedtagelse. SSK forpligtes udadtil med underskrift af formanden og 1 bestyrelsesmedlem. Den samlede bestyrelse kan give formanden eneprokura. Der påhviler ikke bestyrelsen eller øvrige medlemmer nogen personlig hæftelse for de i SSK påhvilende forpligtelser. Bestyrelsen består af 7 personer og 2 suppleanter samt formanden for Slagelse Tri. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling og afgår med 3 i ulige år og 4 i lige år. Genvalg kan finde sted. Endvidere vælges 2 suppleanter for et år ad gangen. Såfremt ledighed opstår i valgperioden indtræder suppleanterne i bestyrelsen. Kun medlemmer af SSK, der er fyldt 18 år, er valgbare til bestyrelsen. Kontraktansatte instruktører, der har faste hold, kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Ingen kan vælges ind i bestyrelsen uden at være tilstede ved den generalforsamling, hvor vedkommende foreslås opstillet, medmindre formanden kan fremvise skriftligt tilsagn fra den valgbare om ønske om valg. | | §13 | Bestyrelsen konstituerer sig selv, dvs. vælger formand, næstformand, kasserer, sekretær og øvrige. Hvervet som kasserer kan ikke forenes med hvervet som formand, næstformand eller sekretær. Bestyrelsen udpeger repræsentanter til repræsentantskabsmøder, forhandlinger og lignende. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede, og når enten formand eller næstformand er iblandt de tilstedeværende. I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted. I tilfælde af stemmelighed har formanden den afgørende stemme. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der skrives beslutningsreferat fra alle bestyrelsesmøder. Bestyrelsesmøde finder normalt sted 1 gang om måneden, undtagen i juli måned, eller når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller formanden alene måtte indkalde hertil. Bestyrelsens arbejde er ulønnet, men den kan dog i nødvendigt omfang ansætte lønnet medhjælp. Bestyrelsen kan oppebære godtgørelse, jf. gældende regler for ydelser til ulønnede ledere. | | §14 | SSK´s regnskabsår følger kalenderåret. Bestyrelsen skal senest medio marts måned afgive årsrapport for det forløbne år til revisoren. Årsrapporten forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift. Kassereren indkasserer indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Kassereren fører regnskabet i en sådan form, at SSK´s økonomiske stilling altid kan aflæses. Kassereren udarbejder SSK´s årsrapport. SSK´s formue, ud over hvad der er nødvendigt til afholdelse af løbende udgifter, skal med mindre generalforsamlingen bestemmer andet, anbringes i obligationer på Københavns Fondsbørs eller investeringsforeningsbeviser. Dog kan anbringelse af formuen også ske i garantbeviser, aktier eller lignende i det pengeinstitut, hvori SSK har placeret sine midler, såfremt det er nødvendigt for at sikre et bedre afkast. | | §15 | Revisionen består af 1 af den ordinære generalforsamling valgt revisor, der vælges for 1 år ad gangen. Herudover vælges årligt på den ordinære generalforsamling 1 revisorsuppleant. Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen. Den af generalforsamlingen valgte revisor kan til enhver tid forlange indsyn i regnskabsbilag og kassebeholdning, og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren skal på formandens begæring foretage revision. Revisoren skal hvert år forud for den ordinære generalforsamling gennemgå årsrapporten og påse, at beholdningen er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og årsrapporten forsynes med en påtegning. | | §16 | Forandringer i disse love kan ske på enhver generalforsamling, når 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanligt varsel indkalde til en ny generalforsamling. Hvis også 2/3 af de på denne ekstraordinære generalforsamling afgivne stemmer er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. | | §17 | Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun ske på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 1/2 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes der til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede. På den ekstraordinære generalforsamling skal i tilfældet af opløsning de fremmødte samtidig træffe bestemmelse om, hvilke almennyttige/almenvelgørende formål, foreningens formue, herunder evt. fast ejendom og løsøre, skal tilgå. Til beslutning herom kræves blot almindeligt flertal. | |
|
Sidst opdateret ( torsdag, 20 juli 2006 )
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|